Sammenlignelig brugerinformation> Beskrivelse af arbejdet som dagplejer

Antal børn i institutionen i alt

Dagplejen har en fleksibel normering på ca. 120 børn.
Dagplejen har mulighed for efter særlig visitering at optage børn med specielle behov. Børnene kan i nogle tilfælde tælle for 2 eller 3 pladser.
Der er ansat ca. 41 dagplejere fordelt i hele kommunen
Dagplejerne er geografisk delt op i 5 legestuegrupper.
På den ugentlige legestuedag er dagplejerne delt op med 4-5 dagplejere på hver stue.

I Dagplejen er der ansat:
Leder 37 timer. Souschef 37 timer, tilsynsførende pædagog 37 timer, tilsynsførende pædagog 32 timer.



Organisering af grupper

Gør som jeg. Bliv Dagplejer.

Jeg har været dagplejer siden 1992. Jeg synes, at det er et meget livsbekræftende job. Børn mellem 6 mdr. og 3 år gennemgår en utrolig udvikling. Fra at være babyer, bliver de små selvstændige personer med deres egne personlighed. Det er meningsfuldt for mig, at støtte børnene i denne vigtige livsfase. Jeg passer 3-5 børn og kan følge det enkelte barn på virkelig nært hold. Både min og børnenes hverdag er utrolig fleksibel. Jeg tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og tilrettelægger dagen efter børnenes behov. Skal vi lege, gå tur, bage, danse eller noget helt andet.

Samtidigt har jeg mange gode kollegaer. Vi er i Legestue 1 gang om ugen og ellers mødes vi et par gange i løbet af ugen hos hinanden, på legepladsen eller til en tur i skoven. Det at være sammen så mange gange giver meget både fagligt og socialt

Jeg får pædagogisk vejledning og tilsyn af uddannede dagplejepædagoger. Vi bliver tilbudt kurser løbende. Bl.a førstehjælp, psykologi og selvværd, kompetenceudvikling, Grunduddannelse for dagplejere. Derudover er der 4 aftenmøder med forskellige foredragsholdere.

Jobbet som dagplejer har medført, at jeg bedre kan få familielivet og arbejdsliv til at hænge sammen, og det er virkeligt noget der smitter af på min arbejdsglæde.

Vores forventninger til dig.

I Dagplejen har vi mange visioner og arbejder seriøst for at føre dem ud i livet. Som dagplejer får du mulighed for at tage del i denne spændende udvikling.
Du skal være fyldt 24 år og have lyst til at passe 3 -5 børn i dit eget hjem. Du skal have erfaring med små børn og være i stand til at tolke deres signaler og behov.
Du har eneansvaret for børnene og skal derfor være fysisk og psykisk robust.

Du skal være selvstændig, kunne tage initiativ og organisere din hverdag. Da du samarbejder med mange forskellige forældre og kollegaer, skal du være tolerant og have indlevelsesevne.

Løn.
Løn efter gældende overenskomst og principper i ny løn. 46 % af den skattemæssige indkomst er fradragsberettiget. Stillingen er pensionsgivende.

Ansøgning.
Du er velkommen til at ringe til vores Dagplejehus og høre nærmere om jobbet. Vi sender dig gerne vores materiale og svarer på spørgsmål.

Tlf.: 44 52 58 42

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Dagplejehuset | Kommenhaven 15 | 2730 Herlev  | 44 52 58 42  | dagplejen@herlev.dk
Gør denne side til din startside