Pædagogisk praksis beskrivelse

Indledning

Vi håber at denne pædagogiske praksis beskrivelse vil give et godt indblik i hverdagen i dagplejen.

Dagplejen er en stor organisation med ca. 42 dagplejere og 4 tilsynsførende pædagoger. De er fordelt på 5 dagplejegrupper og geografisk spredt over hele kommunen. Samlingspunktet for alle forældre, ansatte og børn er i legestuen, hvor de enkelte grupper mødes 1 gang om ugen.

Det har været en lang proces at udarbejde denne pædagogiske praksis beskrivelse, da den med sin bredde tager afsæt i hele dagligdagen i dagplejen på alle planer – og alle interessenter har været med i processen.

Målgruppen for denne pædagogiske praksis beskrivelse er nuværende/kommende forældre, medarbejderne, samt ledelsen af dagplejen og forvaltningen/ politikkerne.

Processen startede med, at de 4 tilsynsførende pædagoger udarbejdede et oplæg. Dette blev diskuteret på et forældrebestyrelses møde, på et heldagsmøde i dagplejens MED- udvalg, hvor der var repræsentanter fra alle grupper og efterfølgende ved et personalemøde for alle dagplejerne.

Værdigrundlag

Dagplejepædagogik er noget særligt da dagtilbuddet fysisk er placeret i dagplejerens hjem – og værdierne er afspejlet af det hjemlige miljø, hvor der er tid til at være i nuet, tid til fordybelse og tid til det enkelte barn.

De valgte værdier i Herlev Dagpleje er:

Nærvær:

Tid til at skabe den tætte relation mellem dagplejer og barn, som er grundlaget for læring og udvikling. Tid til at skabe mulighed for et udviklende samspil og socialt samvær der giver barnet sociale kompetencer og lærer barnet at knytte begyndende venskaber. 

Børn og forældre siger goddag og farvel til den samme dagplejer og den daglige kommunikation med forældrene om barnets hverdag og trivsel sikrer, at dagplejeren har kendskab til hele barnets dag.

Tryghed:

Hverdagen er overskuelig og forudsigelig i den lille børnegruppe og med den samme gennemgående voksne.

Der er tid til omsorg og sikker tilknytning, som er grundlaget for sund udvikling.

Anerkendelse :

Der er tid til at rumme børn med mange forskellige behov, udviklingstrin og følelser. Der er tid til at lytte og se det enkelte barn og følge dets initiativ.

Stimulering:

Børnene stimuleres i et hjemligt miljø og deltager i dagligdagens opgaver i hjemmet ud fra deres udviklingstrin og alder. Der er tid og rammer til at inspirere børnene til at være kreative og nysgerrige.

Pædagogisk Målsætning :

Vores målsætning er at børnene gennem det hjemlige miljø i dagplejen bliver mødt med tryghed, nærvær, anerkendelse og stimulering. Derigennem skabes der muligheder for at barnet udvikler selv hjulpethed, selvstændighed, selvværd og sociale kompetencer.

Dagplejepædagogikken tager udgangspunkt i det lille, nære og hjemlige miljø, hvor barnet kan opbygge nære relationer til de øvrige børn i gruppen, samt til dagplejerens egen familie. Pædagogikken giver mulighed for at barnet deltager i dagligdagens opgaver.

Praktiske oplysninger

Starten i dagplejehjemmet.

Præsentationsmødet:

Målet er at forældrene får kendskab til dagplejeren som menneske, - dagplejen som organisation og derved skabe grundlaget for det kommende konstruktive samarbejdet.

Inden barnet starter i Dagplejen kontaktes forældrene telefonisk, og der aftales et præsentationsmøde i dagplejehjemmet med forældre, dagplejer og den tilsynsførende pædagog.  Desuden får forældrene tilsendt dagplejens velkomstfolder, således at de har et kendskab til Dagplejen inden præsentationsmødet.

Her drøftes bl.a. dagen i dagplejehjemmet, i legestuen, barnets kost- og sovevaner samt øvrige behov, for at sikre den bedst mulige start i dagplejen. Det fremhæves, at det er vigtigt at give besked om barnets trivsel hjemme, f.eks. hvordan har natten været, har barnet fået tilstrækkelig morgenmad, fordi selv små ting kan have betydning for en god dag i dagplejen.

Der gives informationer om pædagogisk tilsyn, gæstepleje, kostpolitik, hvordan forældrene får besked når dagplejeren er syg og pjecen ”Smitsomme sygdomme hos børn” udleveres.

Forældrene ser den mappe, som skal følge barnet videre i institutionslivet (brobygning). Den vil bl.a. komme til at indeholde aftryk af hænder og fødder, og et målebånd vil vise, hvor meget barnet er vokset i årenes løb. Der vil også være nogle billeder af dagplejer og venner i dagplejen, og forældrene bliver opfordret til at komme med billeder og lidt historie fra livet derhjemme. Målet er at barnets historie bliver kendt for dem som omgiver barnet, når far og mor er på arbejde.

Forældrene bliver spurgt om deres mulighed for at aflevere og hente i legestuen, når dagplejeren skal i legestue en gang om ugen i dagpleje huset. Hvis dette rent praktisk ikke kan lade sig gøre for forældrene, skal dagplejeren modtage barnet og evt. de andre børn i dagplejehjemmet og derefter gå til legestuen og igen om eftermiddagen gå til dagplejehjemmet, hvor barnet bliver afhentet.

Det er vigtigt for samarbejdet, og dermed for barnet, at både forældre og dagplejer har tillid, og på sigt kan føle sig trygge ved hinanden. Derfor har forældrene 3 dage efter præsentationsmødet til at ”mærke efter”, om de mener at samarbejdet med denne dagplejer ville kunne fungere. Hvis ikke, skal de kontakte den tilsynsførende pædagog, og der vil blive arbejdet på en anden mulig dagplejer.

Efter ca. 3 måneder vil forældrene blive kontaktet og den tilsynsførende pædagog vil spørge til forældrenes oplevelse af dagplejen, samarbejdet med deres dagplejer og gæsteplejen, og der vil generelt være mulighed for at drøfte deres barns første tid i dagplejen.

Indkøring:

Mål - at barnet opnår tryghed og dermed trivsel i samværet med dagplejeren.

Vi anbefaler at indkøringen tager udgangspunkt i barnets reaktioner og at dagens længde i dagplejen øges proportionalt med barnets tryghed. Det er vigtigt at barnets oplevelser de første dage er positive, så det føles trygt at komme igen dagen efter. Det prioriteres at dagplejer og barn har været igennem situationer som: spisning, skiftning, at blive lagt til at sove og blive taget op igen, fordi det er nogle intime situationer, som barnet primært har været i sammen med mor/far.

Den første legestuedag i indkøringen kommer forældrene sammen med barnet, bliver vist rundt og hilser på de andre dagplejere i gruppen, som også er mulige gæsteplejere. De bliver også præsenteret for de tilsynsførende pædagoger, som er til stede. Den dag tager forældrene barnet med hjem igen, da det ofte kan være utrygt for barnet at blive afleveret i nye omgivelser med flere nye voksne og børn. I samarbejde med den tilsynsførende pædagog vurderer dagplejeren, hvornår barnet er trygt ved sin dagplejer, og dermed klar til at deltage i legestuen.

Dagplejerens arbejde:

Hverdagen i dagplejen skal være tryg for børnene. Det er målet, at dagplejen skal give børnene en harmonisk hverdag med en fast daglig rytme, der netop giver tryghed og forudsigelighed for børnene. Når børnene føler sig trygge, har de overskud til at udforske verden, både inde og ude. De har mod på at være nysgerrige på det knap så kendte.

En typisk dag i dagplejen kunne se sådan ud:

Morgen:       Mellem klokken 7 – 9 modtager dagplejeren børn, og forbereder måske dagens aktiviteter.

Formiddag:  Her er der mulighed for forskellige aktiviteter. Det kan f.eks. være små gåture i lokalområdet, en tur på legepladsen, besøg hos andre dagplejere, besøg på biblioteket, eller lidt større udflugter til skoven eller Kildegården e.l. Børnene kommer så vidt muligt ud i den friske luft hver dag, men formiddagen kan også sagtens blive brugt til indendørs aktiviteter, f.eks. klippe, klistre, male, lege eller bage.

Frokost:  Dagplejeren sørger for sund og varieret kost til børnene, selvfølgelig afpasset deres alder. Se i øvrigt afsnittet under kost. Med undtagelse af de mindste børn der ofte sover til middag 2 gange i løbet af en dag, er tidspunktet efter frokost sædvanligvis dér, hvor børnene har brug for at sove eller hvile sig.

Eftermiddag: Om eftermiddagen tilbydes børnene igen et måltid, eksempelvis frugt og brød. Frem til lukketid er der leg og afhentning af børn.

Den tilsynsførendes pædagogs arbejde:

Der skal i henhold til dagtilbudsloven § 7 stk.3 føres tilsyn hos den enkelte dagplejer. Vi tilstræber et besøg pr. måned i hvert dagplejehjem, Det kan være såvel anmeldte, som uanmeldte.

I dagplejen er der ansat 1 leder (37 timer), 1 souschef (37 timer), 2 tilsynsførende pædagoger (hhv. 37 og 32 timer), der fungerer som gruppeleder for de enkelte legestuegrupper. De deltager alle med jævne mellemrum på relevante kurser og efteruddannelse. Det er det pædagogiske personale, der har ansvaret for den pædagogiske udvikling i dagplejen og tilsynet i dagplejehjemmene.

Hver dagplejer har en tilsynsførende pædagog, som samtidig er tilknyttet hele gruppen.

Alle pædagoger har en pædagogisk uddannelse og mange års erfaring inden for dagpleje /det pædagogiske område.

Der er en del administration og mange møder forbundet med pædagogernes arbejde. Men kerne- aktiviteten er mødet med dagplejerne og børnene.

Den tilsynsførende pædagog står for den løbende rådgivning og vejledning af dagplejerne, der er med til at sikre, at børnene trives og udvikler deres potentialer. De yder den nødvendige støtte og vejledning, når der er børn der kræver en særlig indsats, og gennem supervision og faglig sparring bidrager pædagogerne til kompetenceudviklingen i dagplejen.

Overordnet kan man sige at de tilsynsførende pædagoger er kommunens og forældrenes garanter for, at den pædagogiske kvalitet i dagplejen er i orden.

Tilsyn i dagplejehjemmet:

På tilsynene gives råd/vejledning til dagplejerne. Den anerkendende dialog mellem dagplejeren og pædagogen er meget vigtig og bruges til at vende store og små problemstillinger/bekymringer. Det giver også dagplejeren mulighed for at have et fortroligt rum for tanker i forhold til forældresamarbejde, samarbejde med kollegaer og eget arbejdsmiljø.

Der føres tilsyn med hvert enkelt barns psykiske, fysiske og sociale udvikling. Der føres desuden tilsyn med, om de sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige og hygiejniske forhold er i orden.

Der kan i enkelte tilfælde forekomme påtale om forskellige forhold, der vedrører børnenes pasning og sikkerhed, som dagplejeren er pligtig til at rette sig efter.

Forældrene vil blive kontaktet af den tilsynsførende pædagog, såfremt der bliver bemærket noget specielt omkring deres barns udvikling og trivsel i Dagplejen. Forældrene kan altid henvende sig til de tilsynsførende pædagoger for at stille spørgsmål, eller drøfte deres barns udvikling og trivsel i dagplejen.

Forældrene ringes op 3 mdr. efter indmeldelsen, hvor forløbet drøftes og der kan eventuelt aftales et møde, hvor dagplejer, forældre og pædagogen sammen drøfter barnets trivsel. Ligeledes orienteres om sprogvurdering som tilbydes, når barnet er 2 år og 10 måneder.

Tilsyn i legestuen:

Den tilsynsførende pædagog deltager så vidt muligt på den ugentlige legestuedag. I samarbejde med dagplejerne aftales dagens aktiviteter samt gennemførelsen af dem.

Pædagogen er synlig i legestuen og har mulighed for at tale med de enkelte forældre i aflevering/afhentningssituationen. Pædagogen ser børnene i en anden og større sammenhæng end i de enkelte dagplejehjem og kan bidrage med viden om børns behov og udvikling til alle dagplejere i gruppen.

I middagspausen holder den tilsynsførende pædagog møde med gruppen og der bliver taget mange forskellige emner op, givet referater fra diverse møder og aftalt gæstepleje i forbindelse med ferie, fridage og planlagte kurser.

De pædagogiske konsulenter i Herlev Kommune fører tilsyn i dagplejens legestue 1 gang om året i alle legestuegrupper.

Ansættelse af dagplejere og godkendelse af dagplejehjemmet

De ansatte dagplejere har en meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erfaringer. Som hovedregel ansætter vi ikke dagplejere under 25 år, da det er et stort ansvar at have 3-5 børn i alderen 0-3 år i eget hjem.

Ved ansættelse af nye dagplejere skal forholdene i dagplejehjemmet godkendes. Der bliver afholdt mindst 2 samtaler med ansøgeren og der foretages en vurdering af ansøgerens personlige kvalifikationer.

Den nyansatte dagplejer gennemgår en uges introforløb hvor hun er ”føl” hos flere erfarne dagplejere som hver har til opgave at formidle et konkret emne fra hverdagen i dagplejen. Den tilsynsførende pædagog gennemgår ansættelsesvilkår, tavshedspligt, fraværspolitik, forældresamarbejde - og dagplejernes håndbog.

Daglejeformidlingen/kommunen vil, med tilladelse fra ansøgeren, rette henvendelse til tidligere/nuværende arbejdsgiver, med det formål, at få oplysninger om ansøgerens kompetencer til de centrale dele af jobbet, som dagplejer samt pågældendes samarbejdsevner.

Alle familiemedlemmer bliver inddraget i proceduren, da det er altafgørende for trivslen i dagplejehjemmet at alle er indstillet på de forandringer/ændringer der vil ske i familiens hverdag. Dagplejeformidlingen/kommunen indhenter straffeattester på alle familiemedlemmer over 15 år efter deres skriftlige samtykke samt børneattest på ansøgeren. Hjemmet sikkerhedsgodkendes for at forebygge ulykker, og der indkøbes nødvendige gitre til trappe, seler til barnevogne mm. Der må ikke ryges i dagplejehjemmet i dagplejens åbningstid eller i dagplejehuset. Vi følger Herlev kommunes alkohol politik.

Kurser og uddannelse:

Da dagplejerne har meget forskellig erfaring og uddannelsesbaggrund tilrettes kurser den enkelte, men alle, der ikke har en pædagogisk uddannelse gennemgår en kommunal dagplejeruddannelse af 3 ugers varighed. Alle dagplejere gennemgår inden for det første års ansættelse 6 timers førstehjælps kursus. Efter 3 år bliver førstehjælpskurset suppleret. Vi samarbejder med AMU afdelingen på Sydhavnens Seminarium og COK i Herlev. Løbende afholdes temaaftener for alle ansatte med relevante pædagogiske emner.

Gæsteplejen

I dagplejen er man altid sikret pasning, når ens dagplejer har ferie, er på uddannelse eller ved sygdom. Når barnet placeres i gæstepleje, vil det som regel være hos den samme dagplejer i den aktuelle periode. Denne dagplejer er tilknyttet den legestuegruppe, som barnet er en del af, således at gæsteplejen også finder sted i kendte og trygge omgivelser. Der kan maximalt modtages 5 børn i et kommunalt dagplejehjem.

Inden planlagt fravær besøger jeres dagplejere den pågældende gæsteplejer, så barnet vil føle genkendelse og dermed større mulighed for at være tryg ved afleveringen.

Det har stor betydning at forældrene bliver trygge ved brug af gæsteplejen. Derfor er der mulighed for at møde gruppens dagplejere i legestuen, en gang ugentlig når barnet afleveres og hentes i dagpleje huset, samt ved vores fælles forældre arrangementer.

Læreplaner

Ifølge dagtilbudsloven § 9 skal alle dagtilbud udarbejde pædagogiske læreplaner. I dagplejen udarbejdes en samlet læreplan for alle dagplejehjem. Forældrebestyrelsen skal godkende læreplanerne og skal hvert år evaluere og revidere læreplanerne. I dagtilbudsloven er beskrevet hvilke 6 temaer der skal indgå:

• Alsidig personlig kompetence
• Sociale kompetencer (social inklusion)
• Sproglig kompetence
• Krop og bevægelse
• Natur og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier

”Den pædagogiske læreplan skal indeholde beskrivelser af, hvilke metoder og aktiviteter, der kan anvendes for at opnå de lærings mål, som er opstillet i den pædagogiske læreplan”. (dagtilbudsloven kapitel 15)

Læreplanens mål i Dagplejen :

Vores lærerplaner er meget konkrete, så den enkelte kan tage målene frem og se om de er nået.

I det lille nære dagplejemiljø udvikles den tætte relation mellem barn og voksen som er fundamentet for al læring. Barnet får også nære relationer til de andre børn - og til dagplejerens familie. Dagplejeren skaber et læringsmiljø, hvor der er mulighed for fordybelse i eget initiativ.

Dagplejeren følger barnets initiativer og stimulerer og videreudvikler barnet.

Dagplejen planlægger selv dagen, således at dagens aktiviteter kan gennemføres efter børnenes alder/behov.

Ved tilsyn hos den enkelte dagplejer tales om læreplans målene, samt hvordan dagplejeren sikrer, at der sættes fokus på de enkelte børns potentialer og kompetencer. Der er tid, plads og rummelighed til at børn udvikler sig med forskelligt tempo.

Barnets alsidige personlige udvikling.

Mål:  At barnet føler sig værdsat og værdifuldt, hvilket giver barnet mulighed for at acceptere sig selv samt sine følelser og handlinger.

At barnet føler sig set, genkendt og husket og derigennem udvikler selvværd, selvstændighed, selvtillid og bliver selvhjulpet, hvilket indgår i fundamentet for udvikling af de personlige kompetencer:

Hvad gør vi:

• Viser respekt og anerkender barnet, som den person det er, f.eks. ved at acceptere og benævne barnets følelser, så barnet føler sig set og forstået.
• Giver barnet mulighed for at løse opgaverne selv og dermed mulighed for at opnå sejr.
• Stiller aldersvarende krav i forhold til det enkelte barn og arbejder hen imod at barnet bliver selvhjulpet f.eks. til tage tøj af og på, vaske hænder og øve sig i at spise selv.
• Støtter barnet i at træffe valg, fordybelse og ved at undgå at afbryde barnet, hvis det er muligt.
• Støtter barnet i at vente.
• Er opmuntrende, anerkendende og giver ros.
• Giver barnet tid til at udforske, eksperimentere, undre og fordybe sig.

Sociale kompetencer.

Mål:  At barnet oplever tryghed og tillid i relationen til dagplejeren, som støtter barnet i at forstå og skabe kontakt til andre.

At udvikle barnets evne til at forstå andre, ved at hjælpe og drage omsorg for hinanden, samt indgå i fælles legeaktiviteter og daglige opgaver.

 At barnet opfatter sig selv som en del af fællesskabet.

Hvad gør vi:

• Skaber glæde ved samvær og inddrager og opmuntrer barnet til at være aktiv deltager i dagens daglige opgaver.
• Støtter venskaber
• Bruger anerkendende sprog. 
• Giver tid til fordybelse i legen.
• Opmuntrer barnet til at vise hensyn og at gøre opmærksom på, hvad andre føler, som er starten til selv at løse konflikter
• Støtter barnet i at vente, ”stå i kø” og være i stand til at dele legetøj med andre og hjælpe hinanden.
• Bruger legestuen, så barnet kan vænne sig til det større sociale rum, og samtidig får etableret fællesskaber med andre børn. Samtidig forberedes overgangen til børnehaven.

Sproglig udvikling

Mål:  At arbejde med alle sproglige udtryk: pludresprog, talesprog, sprogforståelse, kropssprog, tegnsprog, billedsprog, mimik, samt støtte barnets begyndende begrebsudvikling

 At barnet udvikler sin nysgerrighed og interesse for ord, tegn og symboler.

At barnet udvikler og tilegner sig sprog, da sprog er barnets primære redskab til kontakt

At barnet lærer at kommunikere, udtrykke- og forklare sig.

Hvad gør vi:

• Lytter anerkendende og besvarer barnets pludren og fortællinger.
• Sætter ord på både børn og voksnes handlinger og benævner antal, farver og former.
• Anvender præcise betegnelser på f.eks. kop, krus, glas.
• Bruger korrekte gentagelser, hvis barnet udtaler ord forkert.
• Synger, læser bøger, bruger rim og remser.
• Giver barnet små, konkrete beskeder og lad det udføre handlinger.
• Udnytter stille stunder til dialog med det enkelte barn.

Krop og bevægelse

Mål: At barnet grundlæggende oplever glæde ved at bruge sin krop.

At barnet kender sin krop, dens betydning, muligheder og begrænsninger.

At barnet får mange bevægelseserfaringer ved dagligdagens aktiviteter ved at benytte naturen og nærmiljøet.

At barnet lærer at beherske fin- og grovmotorik.

Hvad gør vi:

• Lader barnet ligge på maven, lader barnet rulle, krybe og kravle, gå selv, gå på ujævnt terræn, løbe, hoppe, kaste, rutsje, gynge, spille bold, gå på line, gå på trapper, kravle op på stolen, på puslebordet, i barnevognen.
• Giver tid og skaber rum til aktivitet og hvile.
• Bruger legepladser og lokalområdets fysiske udfoldelsesmuligheder.
• Lader barnet øve sig i at spise selv.
• Giver tid og ro til at barnet selv prøver at klæde sig af og på. 
• Giver barnet mulighed for at danse, lege og synge sange med bevægelse og fagter.
• Øver barnet i god hygiejne: holde sig for munden, når man hoster, pudser næse, vasker hænder og øver renlighed.
• Udfordrer barnets sanser ved at opleve forskellige ting kolde/varme, hårde/bløde, glatte/ru, lys/mørke, surt/sødt, præsentere barnet for forskellige dufte/lugte
• Laver kreative aktiviteter som at male, lege med modellervoks, klippe, klistre, bygge med klodser, blæse sæbebobler

Natur og naturfænomener

Mål: At barnet gennem daglige udendørs oplevelser mærker naturen og bruger den som et rum for leg og udfoldelse. At barnet oplever årstiderne skifter og lærer at færdes i naturen med respekt for dyr og planter.

Hvad gør vi:

• Lader barnet opleve glæden ved at komme ud i naturen i al slags vejr.
• Lader barnet opleve dyr og planter.
• Lærer barnet forskellen på f.eks kold/varm, tung/let, størst/mindst
• Lader barnet dufte til forskellige ting.
• Viser barnet at affald kommes i skraldespanden
• Lærer barnet, hvad der er sundt/usundt, hvor kommer maden fra og i det omfang det kan lade sig gøre at inddrage barnet i at bage og lave mad.
• Laver kreative ting med materialer fra naturen.
• Lader barnet sanse naturens farver og former.
• Tilbyder barnet naturmaterialer: pinde, sten, sand, vand, mudder mm.

Kulturelle udtryksformer og værdier.

Mål: At barnet får mulighed for og tilskyndelse til at eksperimentere med forskellige udtryksformer.

At barnet oplever menneskers forskellige udseende og påklædning.

At barnet gennem kunst og kulturelle udtryksformer oplever forskelligt: musik, teater, bøger, billeder mm.

Hvad gør vi:

• Lader barnet opleve musik og dans på mange forskellige måder. 
• Markerer højtider f.eks. jul, påske, fastelavn, fejrer barnets fødselsdag.
• Deltager i lokale kulturarrangementer for småbørn, f.eks. dagplejedagen og teater
• Lader barnet eksperimentere med forskellige farver, former og materialer. 
• Bruger biblioteket.                                                                    
• Lærer barnet bordskik, madkultur og inddrager barnet i borddækning
• Laver dramatik og sanglege   

Børn med særlige behov:

Det lille hjemlige beskyttede miljø i dagplejehjemmet – og den tætte kontakt til den enkelte dagplejer understøtter barnets behov for overskuelighed, forudsigelighed og struktur.

Det giver barnet gode betingelser for at udvikle sig i eget tempo og dagplejeren kan tage udvidede individuelle hensyn til den enkelte. Der er et tæt samarbejde mellem dagplejere og forældrene, der afleverer og henter barnet hos den samme voksne.

Dagplejeren kan få vejledning og støtte fra den tilknyttede pædago, der følger barnets udvikling og trivsel.           

I dagplejen kan støtte til børn med særlige behov ikke gives ved at tilføre ekstra personale til dagplejehjemmet men ved at indskrive færre børn. Det vil sige at dagplejeren i stedet for 3 faste indskrevne børn kun får indskrevet 1 eller 2 faste børn.   

Dagplejeren bliver orienteret om barnets særlige behov under møde med forældrene og dagplejepædagogen og oplæres i at varetage pasningen. I nogle tilfælde uddannes dagplejeren til en specifik opgave. I det tværfagligt sundhedsteam kan forældrene også hente faglig støtte og vejledning. De holder møde en gang i kvartalet

Visitering sker i samarbejde med de pædagogiske konsulenter og PPR i Herlev Kommune ud fra en faglig vurdering.

Børn med særlige behov kan være børn med:

·         Fysiske og psykiske handicap

·         For tidligt fødte

·         Nedsat immunforsvar

·         Eller børn der i kortere eller længere tid har brug for ekstra støtte og omsorg på grund af manglende trivsel /udvikling.

Rammeplanen:

Den politiske rammeplan danner sammen med de pædagogiske læreplaner og vores beskrevne værdier fundamentet for det pædagogiske arbejde i Dagplejen. 

  Vi ser pædagogisk kvalitet på børneområdet som:

• Arbejdsglæde hører/hænger sammen med glade, trygge og forventningsfulde børn.
• De voksnes læreprocesser spiller sammen med børns læring.
• Børn og voksne udfordres sammen og udforsker sammen.
• Når praksis spiller sammen med mål og værdier.
• Når indsatsen befordrer gode læreprocesser for børn og voksne.
• Børnenes udbytte bliver synligt.
• Og når børn og voksnes udbytte stiger.

Forudsætningen for at overstående bliver en realitet er:

• Betydningsfuldt samarbejde, både i og uden for dagplejen.
• Fagligt, engagerede og kompetente voksne.
• Empatiske og ansvarlige voksne.
• Fleksible, udviklings- og læringsorienterede voksne.
• Tillidsvækkende voksne.
• Løbende dokumentation og evaluering. 

Læring og udvikling på mange måder:

Børn lærer af hinanden, af sig selv, af de voksne og af de ting de er omgivet af. Børn lærer hele tiden. Vores fælles lærings- og udviklingssyn:

• At arbejde med det narrative.
• At arbejde med børns spor som udgangspunkt for læringsprocesser.
• At give børnene medindflydelse og medbestemmelse.
• At gøre barnet til den aktive.
• At tro på barnet som kompetent medspiller i egen og fællesskabets læringsprocesser.
• At have tid, rum og ro til fordybelse, refleksion og dokumentation.
• At arbejde med mange læringsstile.
• At tage udgangspunkt i barnets erfaringer og viden, for at bringe det videre.
• At bygge på teorien om zonen for nærmeste udvikling.
• At forældrene altid er en central part i forhold til børns læring og udvikling.

Kompetencer:

Her henvises til Dagplejens læreplaner tidligere i dette dokument

Relationer:

Gode relationer skabes ikke af sig selv. Vi har muligheden, dels i den lille dagplejeenhed i det enkelte dagplejehjem, samt i det større fællesskab i legestuegruppen til at understøtte opbygningen af fællesskaber. Ved gæsteplacering af det enkelte barn er det ligeledes en faktor som vi er bevidste om har indflydelse på barnets trivsel. Senere ved overgangen til børnehaven kan det have betydning for valget, at der tages højde for de tætte relationer der allerede er skabt i dagplejen. 

Børns medbestemmelse

En læringsproces styret af barnets indre motivation, lyst og nysgerrighed giver barnet et større og mere brugbart udbytte end en ydre styret proces. Derfor er det vigtigt at arbejde med børns medbestemmelse. Den tætte kommunikation mellem barnet og den voksne er et væsentligt aspekt af medbestemmelsen. Den voksnes opgave er at se og følge barnets initiativer for at barnet kan være medbestemmende.

Sundhed

Det er ikke alene sund kost, se side 18 -19, der er afgørende, når der tales om sundhed. Det er også fysisk aktivitet, frisk luft, et godt indeklima, passende og meningsfyldte udfordringer, betydningsfulde relationer til både børn og voksne, som har betydning for barnets sundhed. Dagplejen holder motionsdag med passende aktiviteter til glæde for både børn og voksne. I hverdagen prioriteres den friske luft ved ude liv i næsten al slags vejr, og giver børnene mulighed for at lære at gå ved siden af barnevognen, alt sammen med til at styrke deres fysiske og psykiske sundhed.

Det betydningsfulde samarbejde

Samarbejde betyder, at der ydes en fælles anstrengelse for at løse en fælles opgave.

Når et samarbejde giver gevinst for alle, der er berørt af samarbejdet, må det siges at være betydningsfuldt.

I det betydningsfulde samarbejde handler det om:

• At vise engagement.
• At investere kompetencer og dele kompetence.
• At investere tilstrækkelig tid.
• Forberedelse og planlægning.
• At overholde aftaler og deadlines.
• At afklare sine forventninger.
• Fleksibilitet og smidighed.
• At give konstruktiv ros og kritik.
• At anerkende/give anerkendelse.
• At sætte fælles mål og anvende sine samlede kompetencer for at nå disse.
• Organisering og rollefordeling.
• Imødekommenhed og åbenhed.
• Inspiration og refleksion – gerne fælles refleksion.
• Loyalitet over for fælles beslutning

Det betydningsfulde forældresamarbejde

Fundamentet for forældresamarbejdet er bygget op omkring tillid og troværdighed. Når den er tilstede har dagplejen de optimale betingelser for den daglige dialog, small talk med alle forældre, idet det er den samme voksne som forældrene møder om morgen og om eftermiddagen. Det er væsentlig for barnets trivsel, at der udveksles oplysninger om de basale behov som søvn, mad og øvrige forhold som kan have betydning. Det giver forældre og dagplejere mulighed for at planlægge dagen bedst muligt for barnet. Dagplejeren fortæller om de små begivenheder der opstår i dagligdagen, som danner udgangspunkt for en god dialog.

Dagplejeren har den tætte, daglige forældrekontakt, desuden kan forældrene altid henvende sig til den pædagogiske tilsynsførende, hvis der opstår behov.

Efter ca. 3 måneders indmeldelse vil forældre blive kontaktet af pædagogen med det formål at få en dialog om barnets og forældrenes trivsel i dagplejen i de første tid.

Se i øvrigt under afsnittet forældresamarbejde senere i dette dokument

Dokumentation:

For at arbejdet med dokumentation skal lykkedes, er det en forudsætning, at man løbende benytter sig af, at nedskrive de observationer, man som professionel gør sig.

Der er tale om betydningsfuld og lærerig dokumentation, når det kan foregå intensivt, målrettet og bevidst.

• Processen og produktionen foregår i rammer, som skridt for skridt giver børnene og de voksne den ro, fordybelse kræver.
• Indholdet og sammenhængen i det pædagogiske forløb og i et givent produkt giver mening for børnene.
• Dokumentation giver anledninger for det enkelte barn til at reflektere og tale med andre om oplevelser og udbytte.
• Dokumentation befordrer en bevidstgørelse af læringen.
• Dokumentation befordrer et indblik i barnets udvikling og læring.
• Dokumentation befordrer, at dagplejeren kan udfordre barnets læring og dermed giver mulighed for lærings progression.
• Dokumentation skaber mulighed for at vurdere det enkelte barns udbytte med henblik på dagplejerens evaluering af et givent læringsforløb.

Der er mange dokumentationsformer, formen der vælges må afhænge af indholdet i læringsprocessen, børnenes formåen, tidsperspektivet og hvad man grundlæggende ønsker at opnå med en given dokumentation. I dagplejen er det nærliggende at anvende den mundtlige dokumentation, når barnets hentes om eftermiddagen, da det er den samme person som har fulgt barnet hele dagen.

Eksempler på dokumentation:

• Konkrete ting, som produkter fremstillet i pædagogiske forløb, fx malerier, tegninger, gipsfigurer, huse, plantekasser, tøj osv.
• Udstillinger af overnævnte produkter for forældre, børn og kolleger.
• Fastholdelse af sekvenser i et læringsforløb, fx digitalfotos og udstillinger af materialer i pædagogiske processer.
• Whiteboardtavle, hvor der skrives praksisfortællinger.
• Identitetsprodukter i form af kufferter, barnets bog, feriebøger-/kasser, logbøger, gruppens egne bøger.
• Mundtlig formidling

Ud over at synliggøre de pædagogiske forløb og dermed give barnet og forældrene anledning til at tale med hinanden om oplevelser, er der også andre store gevinster for barnet, ved at arbejde med at dokumentere – både proces og produkt:

• Selvværd i processen.
• Selvtillid i produkter: ”se, hvad jeg har lavet”.
• Bevidstgørelsen om egen læring, gør det lettere for barnet at udnytte sin nye viden eller udvikle både viden og kompetencer.

Børns spor:

Den lille børnegruppe i dagplejens hverdag giver optimale muligheder for at den voksne kan iagttage børnene og aflæse deres spor, tolke dem og tage udgangspunkt i sporene, når der planlægges pædagogiske forløb med børnene. Iagttagelser som tager udgangspunkt i at reflektere over, ikke om det er meningsfuldt, hvad barnet gør, men hvordan det giver mening for barnet netop at gøre dette eller hint.

Når man arbejder med børns spor, er det væsentligt:

• At arbejde systematisk med indsamling og tolkning af børnenes spor.
• At tilrettelægge ud fra sporene.
• At processen ikke alene bliver en voksenstyret læreproces, men en samarbejdsproces, hvor der tages udgangspunkt i, hvor børnene er, og hvad de er optaget af.

Barnets kuffert:

Kufferten er med til at fastholde barnets livshistorie. Den er/har stor betydning for barnet, dets interesser og giver gode betingelser for læring.

Kufferten indeholder barnets personlige bog. Den indeholder bl.a. billede af barnet ved starten i dagplejen, stamtræ, som forældrene opfordres til at udfylde med billeder, historier /oplevelser som har haft betydning i barnets dagpleje liv. Der er aftryk af hænder, fødder og højdemål ved barnets fødselsdage, tegninger, materialer som barnet har fremstillet og billeder af oplevelser, barnet har haft med sine venner i dagplejen. Alt sammen med til at hjælpe barnet til at se sig selv som et betydningsfuldt individ og en del af et større fællesskab.

Fantasi og fortælling:

I det pædagogiske arbejde giver det mening at arbejde med fantasien og historiefortællingen med udgangspunkt i barnet oplevelser. Det hjælper barnet til at forstå sammenhænge. 

Det pædagogiske arbejde skal skabe rammer for, at barnet kan erhverve ny viden ved at bygge på de erfaringer og den viden, det enkelte barn allerede har.

Det giver god mening og betydningsfulde læringsprocesser, når fantasien og fortælling inddrages.

Som i alt andet pædagogisk arbejde er det væsentligt at være opmærksom på børnenes engagement og forståelse af det, som udspiller sig.

Inddragelsen af fantasielementet skal være en gevinst for børnenes læringsprogression.

Som professionel skal man kontinuerligt koordinere og kvalificere aktiviteterne og forbinde dem i et fælles mønster. Herved øges muligheden for, at der skabes tydelige sammenhænge for børnene.

Vi har årligt besøg af ”Bamseteatret” som specielt er målrettet vores aldersgruppe og inddrager børnene i forestillingen.

Vi observerer børnene under fri leg, her vil fantasi og fortælling altid være tilstede. De lærer af de aktiviteter, som de er med til ved at eksperimenterer og undres over at farver og former ændres.

Eksternt samarbejde:

Tværfagligt sundhedsteam:

Det tværfaglige sundhedsteam består af psykolog, tale/hørekonsulent, sagsbehandler, dagplejeleder, souschef og de tilsynsførende pædagoger. Teamet afholder 4 møder årligt, og der kan indkaldes til ad hoc møder på foranledning af bekymring hos forældre eller personale omkring et konkret barn.

Teamet består af psykolog, tale/hørekonsulent, sundhedsplejerske, sagsbehandler, dagplejeleder, souschef og de tilsynsførende pædagoger.

Formålet er at:

• At yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats.
• At det tværfaglige samarbejde udbygger kendskabet til hinanden og giver mulighed for faglig sparring imellem faggrupperne.
• At styrke den tværfaglige indsats over for børn med særlige behov.
• At medvirke til tidlig opsporing af bekymringsbørn.

Forældrene kan deltage sammen med de forskellige relevante faggrupper og planlægge det videre forløb i forhold til barnets trivsel og udvikling, eller forældrene kan give tilsagn om at problemstillingen må drøftes uden deres tilstedeværelse

I teamet kan problemstillinger drøftes anonymt

Brobygningssamarbejdet:

Ordet brobygningen dækker over den naturlige overgang fra dagplejen til daginstitutionen for barnet ved 3 års alderen. Dagplejens mål er at gøre denne overgang positiv for barnet. Vi samarbejder med alle daginstitutionerne i Herlev kommune.

Brobygningssamarbejdet betydning for os er et større kendskab til hinanden, og vores forskellige måder at arbejde på, som gør det nemmere for os, at informere forældre og ikke mindst om alt det nye der skal ske i barnets liv.

Målet er at støtte barnets overgang til børnehave og at fremme samarbejdet mellem dagplejen og børnehaverne med barnet i centrum.

Alle kommende børnehave børn mellem 2,5 og 3 år kommer på besøg med dagplejeren i deres fremtidige børnehave.

Ved opstart medbringes barnets kuffert (den gennemsigtige plastikkuffert) og barnets bog/billeder fra tiden i dagplejen.

Der er mulighed for en overleveringssamtale med forældrene når barnet har særlige behov.

Der kan aftales et længere indkøringsforløb for barnet, hvis der er behov.

Der kan aftales genbesøg i med børnehaven i dagplejehuset indenfor ½ år efter barnets start i børnehaven

Hver institution får ”besøgsordning” med 2-4 faste dagplejere, der kan komme mindst 2 gange årligt i børnehaven.

Netværk i dagtilbud

Dagplejen deltager i mange former for netværk.

Dels det etablerede netværk der eksisterer mellem ledere/souschefer i Herlev kommune. Leder netværket mødes ca.1 gang om måneden på skift på de forskellige institutioner og mødet har en fast dagsorden.

Der bliver udvekslet erfaringer, givet  referat fra de forskellige arbejdsgrupper, der er nedsat tværs over kommunen og der er rum til sparring. Der er forskellige kompetencer og erfaringer i ledergruppen og alle kan bidrage til udviklingen af det pædagogiske arbejde og administrationen af institutionerne i netværket.

Souscheferne i Herlev Kommune har et lignende netværk, hvor de mødes og udveksler erfaringer og drøfter netop deres problemstillinger/udfordringer.

I Region Hovedstaden eksisterer også et velfungerende netværk hvor lederne/repræsentanter fra dagplejeformidlingerne mødes 4-5 gange om året på skift i kommunerne og deler erfaringer og nyheder fra de enkelte kommuner.  Det er altid inspirerende at høre, hvad andre kommuner er optaget af og videns dele.

Vi har også nedsat et kursus samarbejde under netværket for at arrangere kurser kommunerne imellem. Det skal give mulighed for at ”skræddersy” kurser hvor vi hver kan sende 4-5 deltagere og derved skabe et hold.

Dagplejepædagogerne kommunerne imellem har ligeledes et netværk, hvor de kan dele viden og erfaringerne og følge med i udviklingen i de enkelte kommuner.

Det pædagogiske samarbejde med Herlevs kultur institutioner:

Kildegården:  Dagplejen samarbejder med naturgården Kildegården. Vi har dels haft glæde og inspiration af at sende 5 dagplejere på internt kursus om små børns naturoplevelser og muligheder for at bruge naturen i et pædagogisk sammenhæng og endvidere har vi hvert år alle dagplejere og børn til et arrangement, hvor naturvejlederen er inspirator for både børn og voksne. En del af vores dagplejere bruger derudover Kildegården, som et naturligt udflugtsmål året igennem.

Bibliotek:  Dagplejehuset får månedligt udskiftet børnebøger af biblioteket og dagplejerne kan bruge bibliotekerne som pædagogisk tilbud i hverdagen.

Teater:  Dagplejen har et tæt samarbejde med ”Bamseteatret”, som har specialiseret sig i teater for 0-3 årige. Det er et tilbud, som alle børnene får minimum en gang årligt i dagplejehuset. 

Kosten i dagplejehjemmet.

Målsætning:

Det er målet, at den kost der indkøbes minimum består af 50% økologiske fødevarer. Børnene introduceres for gode kostvaner, og det opnås ved at kosten er sund og varieret. Dermed sikres også, at det enkelte barns næringsbehov dækkes. Det gode måltid skal være et positivt ophold i dagens aktiviteter, som giver nye kræfter og ny energi samt socialt samvær mellem børn og dagplejer.

For børn er det meget vigtigt, at det at spise, bliver en rar og positiv oplevelse forbundet med hygge, velvære og accept af det enkelte barns behov og lyst til at spise.

Det er de danske kulturtraditioner der ligger til grund for kosten i dagplejehjemmet, men der skal vises respekt og tages hensyn til kostvaner i andre kulturer.

Børn kan kun komme på diæt, når der foreligger en lægeerklæring.

Maden skal se indbydende ud.

Maden skal smage godt.

Maden skal serveres i rar atmosfære.

Maden skal serveres i hyggelige omgivelser.

Barnet skal sidde godt med bord og stol i rigtig højde.

Handleplan:

Det er vigtigt, at starten på måltidet ikke er fortravlet og fyldt med konflikter. Det vil skabe en dårlig stemning, som meget let vil holde sig gennem hele måltidet. Ligesom det er vigtigt at børn og dagplejer vasker hænder inden de spiser.

Børnene bør inddrages i forberedelserne ved at være med til lette indkøb, tilberedning af maden og borddækning. Endvidere kan børnene på gåturen have plukket blomster, som vil pynte på bordet og gøre måltidet til noget særligt. Det vil også træne børnenes praktiske færdigheder og evne til samarbejde.

For at skabe ro om måltidet, skal børnene lære at sidde sammen og spise. Der kan dog være børn, som ikke spiser så hurtigt, og det skal de andre selvfølgelig ikke vente på.

Børn lærer verdenen at kende gennem leg, og det gør de også, når de spiser. Den voksne skal, ligesom børnene, sidde ved bordet og være med til at spise lidt, for at være den gode rollemodel.

Legen er godt nok slut når spisningen starter, men for børnene er det nødvendigt at lege med/undersøge maden, for herigennem at udvikle et selvstændigt forhold til at spise. For børn, der skal lære at spise, er det naturligt at bruge fingrene. Det er en god ide og starte med små og få hapser, men efterhånden som barnet bliver større, kan det få serveret større og flere stykker mad. For at øge børnenes selvstændighed  tager de selv  mad fra et fad, vælger pålæg, smører mad osv.

Når børnene tilbydes ny mad er det vigtigt, at dagplejeren er positiv og opfordrer børnene til at smage. Det kan være nødvendigt at tilbyde det flere gange, og dermed give børnene lyst til at smage det nye.

Børns appetit svinger meget, men ved at respektere børnenes ja-tak eller nej-tak, støttes barnet i at kunne mærke om det er mæt.

Kosten i dagplejehjemmet:

Dagplejeren skal drage omsorg for barnets pasning og pleje, herunder ydelse af kost, så længe barnet opholder sig i dagplejehjemmet. Dagplejeren køber også den modermælkserstatning, som barnet er vant til, men allergikost eller anden specialkost skal forældrene selv medbringe.

I det daglige tilbereder dagplejeren maden til børnene i sit eget hjem.

Maden skal være alderssvarende, sund, varieret og alsidig og følge den kostpolitik, der er vedtaget i forældrebestyrelsen og MED udvalget. Kostpolitikken bliver jævnligt diskuteret, og der tilbydes relevant materiale om kost, vejledning og kurser.

Det er vigtigt at tænke økologi ind i hverdagen. Ved at købe økologisk brød, mælk, smør, mel, gryn og æg, som danner basis for mad til små børn, opnås et minimum på 50% økologisk kost til dagplejebørnene. For at servere en sund og varieret kost, skal der så vidt muligt bruges årstidens danske frugter og grøntsager.

Børn under 1 år skal have ekstra fedt i maden, derfor skal der bruges fede mælkeprodukter og lidt smør/olie i grøden eller mosen. Der skal fedtstof under magert pålæg, men ikke under fedt pålæg

Sukkeret i kosten skal begrænses, idet sukkeret mætter hurtigt, og så har børnene ikke meget appetit tilbage til den sunde mad, som er nødvendig, hvis de skal trives og udvikle sig. Derfor serveres der ikke slik i dagplejen, og af samme grund skal det ikke medbringes i dagplejehjemmet. Ved fødselsdage kan der serveres boller, frugt eller is. I forbindelse med jul, fastelavn og dagplejedag kan der dog dispenseres, men det usunde skal være minimalt.

Når børn er mætte, er grundlaget for glæde, lyst og energi til at lege og lære til stede. Derfor skal børn have flere måltider i løbet af dagen. Det forventes at barnet har spist morgenmad hjemmefra. Morgenmaden er den energi, barnet skal bruge til formiddagens aktiviteter. Derfor er det vigtigt at vide, hvad tid barnet har fået morgenmad, og hvor meget det har spist. Det har betydning for hvornår formiddagsmåltidet skal tilbydes, da der som hovedregel må være 2-3 timer mellem måltiderne.

Formiddagsmåltidet består typisk brød og eller frugt. Frokosten kan varieres mellem varme retter og brød uden kerner med pålæg og dertil noget årstidsbestemt grønt. Om eftermiddagen endnu et lille måltid bestående af brød, frugt og eller grønt. Børn der hentes sent tilbydes yderligere brød/frugt eller lign. Til alle måltider tilbydes noget at drikke, f.eks. modermælkserstatning, øko. sødmælk, øko. letmælk, eller vand. Der skal flere gange i løbet af dagen tilbydes noget at drikke, ligesom børn skal have lidt at drikke inden de spiser.

Køkkenet

I det daglige tilbereder dagplejeren mad til børnene i sit eget køkken.

Maden skal være alderssvarende, varieret og alsidig og følge den kostpolitik der er vedtaget i forældrebestyrelsen og MED udvalget.

Kostpolitikken bliver jævnligt diskuteret og der bliver tilbudt relevant materiale om kost, vejledning og kurser.

Køkkenet i dagplejehuset er ikke godkendt til tilberedning af varm mad efter de gældende regler så dagplejerne medbringer al mad hjemmefra i køletasker. Der må kun medbringes mad der er tilberedt og stadig indpakket og uåbnet. Kølekæden må ikke brydes fra hjemmet til dagplejehuset og al mad der har været serveret ved måltidet skal kasseres efter måltidet og må således ikke bruges igen.

Traditioner

Traditioner skabes og holdes for at give børnene kendskab til dem, for at dyrke fællesskabet. Ved nogle af arrangementerne får forældrene mulighed for at møde hinanden, og dermed skaber det mulighed for netværk, og det giver også mulighed for at møde de andre dagplejere, og dermed gæsteplejen.

Fastelavn – I dagplejen markeres fastelavn ved at børnene, efter opfordring, møder udklædte, eller bliver klædt ud i medbragt tøj. De børn som gerne vil klædes ud, men ikke har noget med, låner noget af udklædnings tøjet i dagpleje huset.  Om formiddagen slås katten af tønden, og i tønden findes frugt eller rosiner, og der synges fastelavnssange. Om eftermiddagen spises fastelavnsboller sammen med frugten.

Påske – Markeres med lidt klippe/klistre til at tage med hjem.

Dagplejedag – Om eftermiddagen ankommer alle dagplejere og børn til dagplejehuset med pyntede barnevogne, og lidt senere kommer forældre og søskende. Med udgangspunkt i et vedtaget tema har hver gruppe kreeret noget udklædning til børnene – feks. har temaet været frugter, så har lilla gruppe lavet vindruehatte, grøn gruppe æblehatte osv. Der serveres boller, agurker, gulerødder, kage, vand og saftevand, kaffe og te, som børn, forældre og dagplejere hygger sig med. Forældre og børn kan sammen se ”Bamseteater”, en forestilling, som børnene har set på en legestuedag.

Julemåneden – Markeres både i de enkelte hjem og i legestuen. Aktiviteterne varierer fra hjem til hjem og fra legestuegruppe til legestuegruppe. Eksempler i dagplejehjemmet: Fremstilling af julepynt, tænde kalenderlys, synge julesange, salmer, gå på juleudstilling, gå til julegudstjeneste, julehygge for børn og forældre. I legestuen er der eksempelvis julefrokost, spise risengrød, synge julesange, -salmer, lave julegaver til far og mor, lave juledekorationer.

Julefest – Julefesterne afholdes gruppevis i dagplejehuset. I alrummet står et juletræ, som bl.a. er pyntet med noget som børnene har lavet. Forældre, søskende og bedsteforældre inviteres til at komme om eftermiddagen, hvor det starter med at børnene ”går” Lucia optog rundt om juletræet. Efterfølgende går alle til pyntede borde, hvor der spises æbleskiver og drikkes gløgg. Der er ligeledes mulighed for at spise boller og drikke vand, mælk eller saft. (Her dispenseres også fra kostpolitikken). De største børn får nissetøj på, og sammen med deres dagplejer, synger de ”På loftet sidder nissen”. Som afslutning danser alle rundt om juletræet, og der kaldes på julemanden (en af dagplejerne). Alle børn og deres søskende får en af de gaver, som julemanden har i sækken. Dagen slutter med at der vinkes farvel til julemanden, og børnene tager det fremstillede julepynt fra juletræet med hjem.

Sprogvurdering: Et tilbud til alle forældre med børn i alderen 2 år og 10måneder til 3 år 4 måneder.

Mål – at vurdere barnets sproglige kompetencer, og at kunne tilbyde hjælp/støtte til de børn, som ikke har en alderssvarende kompetence.

Når barnet nærmer sig 2 år og 10 måneder får forældrene et tilbud om at få sprogvurderet deres barn. Samtidig får de en pjece, hvor de kan læse om sprogvurderingen, og et brev, som fortæller hvor og hvordan i forhold til vurderingen, og hvor der samtidig er mulighed for at skrive mail adresse på. Dette materiale afleverer dagplejeren til forældrene. Hvis tilbuddet accepteres foretages vurderingen i legestuen eller i dagplejehjemmet, med dagplejeren ved siden af. Resultatet af sprogvurderingen kan lande på 3 kategorier – A som er lig med generel indsats, B som er lig med fokuseret indsats og C som er lig med særlig indsats. Efterfølgende aftales et tidspunkt, hvor forældrene kan komme i Dagplejehuset og få gennemgået resultatet. Hvis resultatet lander på A eller B modtager forældrene almindelig råd og vejledning i forhold til den sproglige udvikling. Hvis resultatet lander på C, aftales et møde med forældre, den pædagog samt den talepædagog som er tilknyttet barnets kommende institution.  Dagplejeren bliver ligeledes informeret om resultatet.

Mere end 90% takker ja til tilbuddet, de fleste med den begrundelse, at de gerne vil have deres fornemmelser bekræftet.

Sprogvurderingerne har givet anledning til at få øget opmærksomhed på at anvende forholdsordene i kommunikationen med børnene, at sætte ord på mimik/følelser. Lige som alle dagplejere, gruppevis på middagsmøderne, har modtaget et oplæg om barnets sproglige udvikling.

Forældresamarbejde:

I dagplejen er det vigtigt at opbygge et godt, ærligt og tillidsfuldt forhold mellem dagplejer og forældre og dermed en åben dialog. I dagplejen er det den samme person der modtager barnet og afleverer barnet og det er vigtigt for barnets daglige pasning, at der udveksles oplysninger om søvn, spisning og øvrig trivsel så dagplejeren kan planlægge dagen bedst mulig for barnet.

Vi opfordrer alle forældre til at spørge til dagplejerens praksis og være åbne omkring forhold de evt.  undrer sig over. Der er også altid mulighed for at kontakte gruppens pædagog der vil være behjælpelig, hvis der er spørgsmål eller udfordringer.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem dagplejer og forældre er det altid bedst for det fremtidige samarbejde først at tale med sin dagplejer om problemet. Hvis det ikke kan løses så kontaktes gruppens pædagog, der så evt. kan afholde en samtale mellem dagplejer og forældrene.

Der afholdes et stort forældremøde årligt i dagplejen. Det afholdes i maj/juni, hvor der et oplæg om et aktuelt emne. Dette emne vælges af forældrebestyrelsen. Ved dette møde vælges det kommende års forældrebestyrelse.

Cafèeftermiddag – En gang om året inviteres forældre og søskende gruppevis til at komme i dagplejehuset. Alle forældre har en ret mad med, som stilles på et fællesbord. Dagplejerne har bagt brød og lavet salat. Alle samles i alrummet, hvor børn og dagplejere synger nogle af de sange, som de har øvet/lært i den periode, de har haft musik. Derefter spiser alle sammen og til maden er der mælk og vand. 

Forældrebestyrelsen:

Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje er beskrevet i vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kapitel 14 stk.14.2.1 hvor den særlige struktur i dagplejens organisation/forældreindflydelse beskrives. Der står bl.a:

”Den kommunale dagpleje adskiller sig væsentligt fra de øvrige kommunale institutioner ved at være opdelt i mange små enheder i form af de enkelte dagplejehjem”

”Det bærende princip for forældreindflydelse i den kommunale dagpleje er, at den harmonerer med ledelsesstrukturen og opgaveløsningen i den kommunale dagpleje”

I Herlev Kommune er der en samlet forældrebestyrelse for hele den kommunale dagpleje der dækker alle distrikter i kommunen.

Dagplejen er underlagt styrelsesvedtægter for dagtilbuds området og valget til bestyrelsen sker i forhold til Dagtilbudslovens § 14,15 og 16. For institutioner der er normeret fra og med 81 pladser vælges 7 forældre, 2 personalerepræsentanter, leder (sekretær uden stemmeret) og 1,2,3 eller 4 suppleanter for forældrene. Der vælges 1 suppleant for personalerepræsentanterne.

I dagplejens forældrebestyrelsen deltager et kommunalbestyrelsesmedlem som observatør, efter ønske fra forældrebestyrelsen.

I Dagplejen vælges forældrebestyrelsen på det årlige forældremøde i Maj/Juni måned i Medborgerhuset. Øvrige forældremøder i dagplejen afholdes i de enkelte dagplejegrupper

Dagtilbuds lederen er sekretær for bestyrelsen og sørger for udsendelse af dagsorden, referater og diverse skrivelser fra forvaltningen.

Ved dette møde er der tradition for, at have en ekstern oplægsholder og et emne af almen interesse /problemstilling som alle kan have glæde af at opleve. Det kan være emner som relationer i familien, kost, ”skæld-ud”, børnesygdomme m.fl. Forældrebestyrelsen vælger i samarbejde med medarbejderrepræsentanterne næste års emne til det store forældremøde.

Inden det store forældremøde udsendes dagsorden for mødet. Det er den enkelte dagplejer der uddeler dagsorden for mødet til ”sine” forældre og forældrene har mulighed for, at stille uddybende spørgsmål til arbejdet i forældrebestyrelsen – eller kontakte den tilsynsførende pædagog /leder.

Forældrene kan allerede inden mødet udfylde en talon med eget navn, barnets navn og gruppens navn så vi kan have navne på personer der ønsker valg klar til mødet.

Ved mødet indledes valget med at den siddende formand for forældrebestyrelsen beretter om arbejdet i forældrebestyrelsen.

Vi opfordrer forældre fra alle grupper i dagplejen til at stille op, så grupperne bliver nogenlunde ligeligt repræsenteret i bestyrelsen.

Den nyvalgte forældrebestyrelse holder sit konstituerende møde inden 14 dage efter bestyrelsesvalget.

Der er udarbejdet en forretningsorden for forældrebestyrelsen i dagplejen.

Der afholdes minimum ordinære møder hver 3. Måned, og der kan afholdes ekstraordinære møder når formanden, lederen eller 1/3 af bestyrelsen ønsker det.

Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra lederen principper for alle driftmæssige forhold af betydning for institutions virksomhed, herunder:

Den pædagogiske planlægning

Samarbejde mellem hjem og institutioner

Udviklingen af det pædagogiske arbejde samt institutionens samarbejde med andre institutioner og organisationer i lokalområdet.

Sikkerhedsarbejde

Legepladsen:  Legepladsen bliver gennemgået og sikkerheds godkendt af Teknisk Forvaltning i Herlev Kommune ca. 1 gang om året. Ved indkøb af nye legeredskaber rådfører vi os med forvaltningen og køber kun redskaber der er godkendt til børn mellem 0-3 år.

Børnemiljøvurdering:  Dagplejen gennemførte et pilotprojekt i 2010 hvor vi udformede vurderings skemaer til brug i dagplejehjemmet. Vurderingsskemaet skal revideres og det skal gennemgåes i alle dagplejehjem inden vi har den samlede vurdering.

Hygiejne:  Dagplejen henviser til de retningslinjer som er beskrevet i ”Håndbog for dagplejere og dagplejepædagoger: Sundhed, miljø og hygiejne.” I legestuen er ansvaret for den almindelige hygiejne, omkring vask af legetøj, skift af sengetøj mv, uddelegeret til enkelte legestuegrupper. I legestuen, hvor flere børn er samlet bruges engangshåndklæder, lejepapir på puslebordet, sæbebeholdere og beholdere med desinfektionsmiddel. Sidst nævnte er ligeledes placeret i alle grupperum, således at de voksne spritter hænderne af, efter et barns næse er blevet tørret. Denne praksis udføres også i det enkelte dagplejehjem og det er dagplejerens ansvar at overholde den overordnede hygiejnepolitik og det påhviler dagplejepædagogen at føre tilsyn med dette.

Arbejdsmiljø organisationen / Arbejdspladsvurdering :

Begrebet sikkerhed blev efter den nye lov om arbejdsmiljø af 1/10 2010 erstattet med arbejdsmiljø.

I dagplejen er en af dagplejere valgt som arbejdsmiljørepræsentant og lederen er født arbejdsmiljøleder. De 2 udgør sikkerheds organisationen for de ansatte i dagplejen.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal senest 3 måneder efter valget gennemføre en grunduddannelse på 3 dage i arbejdsmiljø. Der er yderligere tilbud om 2 dages supplerende kursus og efter et års arbejde har den valgte repræsentant krav på efteruddannelse 1½ dag om året.

Ifølge den nye arbejdsmiljølov skal sikkerhedsorganisationen udforme en årlig plan for arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljø-lederen og arbejdsmiljø-repræsentanten har begge gennemgået grunduddannelsen i arbejdsmiljø på et 5 dages kursus i 2010 og følger jævnligt relevante kurser og temadage.

”Sol politik”

Sol er dejligt men også noget man skal omgås med sund fornuft.

Dagplejerne smører børnene ind i solcreme hvis I ikke allerede har gjort det derhjemme. Alle forældre opfordres til at medbringe en solhat så barnets hoved også kan være beskyttet.

Vi får hver morgen tilsendt UV indekset på mail i legestuen så den gruppe der er i huset pågældende dag kan tage deres forbehold.